01.png

 

Læsning på Rungsted private Realskole

 

Til forældre på Rungsted private Realskole

 

Velkommen til skolens side om læsning. Her kan I orientere jer om, hvilket læsesyn, der ligger til grund for, hvordan der arbejdes med læsetilegnelse i klasserne. Siden vil i første omgang henvende sig forældre med børn i indskolingen og vil med tiden også komme til at omhandle større børn og læsning samt faglig læsning. Vi vil i 4 forskellige kapitler gennemgå vores læsesyn og med tiden lægge artikler ud, når der er nyt inden for læseområdet. Det er skolens læsecenter, der står for indholdet her på siden. 

 

Vi vil i dette forum gennem vores læseteoretiske oversigt og kommende artikler forsøge at besvare mange af de spørgsmål, I som forældre har til jeres børns læseudvikling. Vi oplever, at mange forældre har overvejelser og bekymringer i forbindelse med læsetilegnelse. Der kan være usikkerhed om ens barn nu kan det, som det bør kunne på et givent klassetrin, og hvis ens barn har en møjsommelig læseudvikling, kan barnet så være ordblind? Det er spørgsmål, vi ofte får og som vi på bedste vis forsøger at besvare i det daglige og til forældremøder samt skole-hjem-samtaler. Her på siden kan I læse mere dybdegående om, hvordan vi anskuer læsning og læsetilegnelse på Rungsted private Realskole og måske ad denne vej også få svar på de spørgsmål, I kunne gå og tumle med.

 

På Rungsted private Realskole er det vigtigt for os, at læringen har rod i forskning og i vores erfaring om, hvad der virker. Derfor vil vi gerne give jer et indblik i, hvilket læsesyn, der ligger til grund for det, vi gør. Det kan I læse om i afsnittet “Viden om læsning": "Læseproces" og "Læseudvikling”.

 

Forældre har en meget stor rolle i at sikre, at barnet får et så optimalt læseniveau, som det har potentiale til. Mange er også opsøgende på, hvordan man bedst muligt kan støtte sit barns læsetilegnelse. Det kan I læse mere om i afsnittet om “Læseforudsætninger” og i “Samarbejde om læsning”.

 

På RpR er vi meget opmærksomme på at fange “afveje” i læseudviklingen og finde på “udveje” for at sikre, at hver enkelt elevs læsetilegnelse bliver så optimal som muligt. Det kan I læse mere om i afsnittet om “Læsevanskeligheder og dysleksi”.

 

God læselyst!

 

 

Vi anbefaler, at I læser emner i følgende rækkefølge:

 

Læseforudsætninger

 

Viden om læsning: Læseproces og læseudvikling

 

Samarbejde om læsning og råd til forældre

 

Læsevanskeligheder

 

 

  

Læseforudsætninger

 

Når eleverne møder ind i Forskolen på første skoledag, har de vidt forskellige forudsætninger for at komme i gang med skriftsprogstilegnelsen. De er allerede i gang, men de er vidt forskellige steder i udvikling. Hvor de er i udvikling handler om alder, hvordan deres hjerne og krop udvikler sig og hvilken sproglig stimulering de er blevet mødt med både hjemme og i de dagtilbud, de har gået i.

 

Forskningen peger på, at hjemmemiljøet har den absolut mest suveræne betydning i forhold til, hvilke sproglige forudsætninger et barn møder med i skolen. Hvorfor det er sådan vides ikke med sikkerhed, men et relevant bud fra forskningen er, at man lærer bedst, når der er en god tilknytning og positive følelser mellem den, der lærer fra sig og den, der lærer. Dette kaldes også “family literacy” og dækker over alle de aktiviteter, man som familie kan lave sammen, når det drejer sig om sprog. Det er dialogisk oplæsning, hvor barn og voksen undervejs i læsningen taler sammen om det, der læses, det er at kigge billeder, fjolle med rim og remser og lege med sproget. Det betyder med andre ord, at samspillet mellem gener og erfaringer er afsæt for barnets muligheder for læring.

 

Variationen i børns kognitive udvikling hænger sammen med, hvor meget der er blevet talt med barnet i de første leveår. Forskningen peger på, at især barnets 3 første år er særligt betydende for tilegnelsen af sprog. Fra fødslen lærer barnet ca. 7 ord om dagen, inden det begynder i skole. Det vil sige, at et barn ved skolestarten har et ordforråd på 5000-15000 ord. Det er et utroligt stort antal ord, når man tænker på, at et barn skal høre ordene flere gange og i mange forskellige sammenhænge, før ordet lagrer sig. Ordforråd er en af de helt store faktorer for at udvikle et godt læseniveau. Hos mindre børn, kan det være svært at overskue, hvor stort et ordforråd, de har, da det “impressive” (indre) sprog kan være langt større end det “ekspressive” (talte) sprog. 

 

 

02.png

 

Yndlingsbogen ”Den Store Pære” af Strid læses igen og igen. Gentagelse er nøgleordet i forhold til, at børn lagrer ord og begreber. Ved højtlæsning danner de også bevidsthed om sprogstrukturer, og de oplever, hvordan man gør, når man læser. De samme bøger kan med succes læses mange gange og på flere måder.

 

 

Variationen i elevernes forudsætninger ser vi på skolen helt konkret ved, at der er forskoleelever, der er klar til bogstavlæring og kan håndtere “de 3 alfabeter”. Dvs. hvordan ser bogstavet ud (grafem), bogstavlyd (fonem) og selve navnet på bogstavet. De kan allerede skrive deres navn og skrive og læse små ord. Andre børn legeskriver og legelæser og nogle arbejder stadig med at få deres sprog på plads med udtale og begreber og kan endnu ikke skrive deres navn. 

 

 

03.png

 

Lejlighedsvis kan man supplere læringen af sprog med forskellige træningsprogrammer eksempelvis på en tablet. Her arbejdes der med identifikation af enkeltlyde. App´en ”Minimale Par” kan bruges fra ca. 3 år og så længe børn skal have hjælp til at træne skelneevne ved forskellige lyde.

 

 

De forskellige forudsætninger, som eleverne har ved skolestarten kræver, at undervisningen tilgodeser mange forskellige sproglige aktiviteter, der møder eleverne netop der, hvor de er. På RpR undersøger vi i løbet af året elevernes forudsætninger for læsning og deres aktuelle læseniveau. Det gør vi ved observationer i det daglige sammenholdt med forskellige typer af prøver/screeninger. Vi ser på elevernes ordforråd og på deres bogstavkendskab og et succeskriterium er, at inden de starter i 1. klasse mestrer “de 3 alfabeter”. 

 

 

 

Viden om læsning

 

Læseproces:

 

Grundlæggende er fundamentet for læsning “afkodning x forståelse”. Afkodning er det, som sætter os i stand til at se, at “tegnene” på papiret er bogstaver og at disse har både navn og lyd og lægger man det sammen, bliver det til ord, som eleven kender fra det talte sprog. I begyndelsen vil eleven “hakke” sig igennem det, men på et tidspunkt automatiseres færdigheden og man kan “læse”. Selve afkodningen har ingen værdi med mindre, man forstår det, man afkoder. Derfor siger man, at læsning er “afkodning gange forståelse”. Hvis en af komponenterne mangler, er der ikke tale om læsning. Når vi taler om læsevanskeligheder - herunder ordblindhed/dysleksi - er det primært afkodningsdelen, der er svær.

 

Hvad, der foregår i en læseproces, er meget komplekst og kan være svært at identificere. Der er en tendens til, at den internationale forskning på området har nærmet sig forskellige kombinationer inden for den samme model af læseprocessen. Det er denne forskning, vi på Rungsted private Realskole lægger os op ad, og derfor anskuer vi læsning som en interaktion mellem forskellige kundskabsområder, der arbejder sammen parallelt under læsningen. Denne kompleksitet er tydeliggjort i nedenstående interaktive læsemodel fra den amerikanske forsker Linnea Ehri, der beskæftiger sig med læseproces og læseudvikling:

 

04.png

Denne læsemodel viser, at for at eleven kan have et godt læseniveau, skal han/hun kunne iværksætte alle disse komponenter samtidig. Det er netop derfor vores undervisning i læsning på RpR rummer tydelig instruktion i fonologisk opmærksomhed, fonemer, ordforråd, flydende læsning og læseforståelse.

 

Læseprocessen har altså at gøre med alt det, der foregår i hjernen under læsning. Det er alt lige fra øjnenes “fiksationer” på enkeltdele til afkodning af ord, der sættes ind i en meningsfuld kontekst.

 

 

Læseudvikling:

 

Læseudvikling handler om i hvilke faser læsetilegnelsen foregår. Her lægger vi os som skole også op ad Linnea Ehris forskning, som på dansk er gengivet af Elsebeth Otzen i det system, der hedder “Raketterne”. På RpR bruger vi især viden om disse faser til at iagttage den enkelte elevs udvikling. Vurderer vi, at en elev ikke rykker sig i tilstrækkelig grad eller at eleven er på “afveje”, iværksætter vi relevant støtte. De læsefaser vi primært ser på skolen, er:

 

Tidlig alfabetisk læsning: Ca. Forskoleklasse og 1. klasse. Her kan eleven gættelæse udfra billeder, syntaks og visuelle kendetegn samt finde frem til første og sidste lyd i ordet.

 

Alfabetisk-fonemisk læsning: Ca. 1.-2. klasse. Her kan eleven læse/lydere sig igennem lydrette ord, være opmærksom på bogstavrækkefølge, kan afkode grafem-fonem, kan genkende de mest almindelige ikke-lydrette ord, læse vrøvleord, kan dele i stavelser og læse, forstå og referere enkelte tekster.

 

Ortografisk - morfemisk læsning: Ca. 3.-5. klasse. Her kan eleven staveangribe vanskeligere ord, genkende morfemer, genkende stavemønstre, bruge læsning til læring og oplevelse.

 

Automatiseret og reflektiv læsning: Læsning er fuldt automatiseret og eleven bruger sine strategier fleksibelt og sikkert.

 

Det er her vigtigt at understrege, at faserne ikke er statiske, men overlapper hinanden. Klassetrinene er vejledende.

 

Læseudvikling med “afveje” kan ses i følgende model:

 

05.png

 

Læsning i indskolingen:

 

Ovenstående pejlemærker er en form for “rettesnor” eller temperaturtagning på eleverne for at se, hvordan udviklingen går. Dette gøres ved lærernes observationer i undervisningen støttet af læseiagttagelser på hver enkelt elev. Det er skolens læsecenter, der i samarbejde med dansklærerne laver iagttagelserne. Vi bruger også fra 1. klasse standardiserede læseprøver som en form for screening for at sikre os, at vi ikke overser, om en elev er på afveje. De samlede resultater evalueres internt med det formål, at vi retter undervisningen i læsetilegnelse derhen, hvor det er nødvendigt. Det er forskelligt fra klasse til klasse og fra år til år, hvordan vi “modererer” undervisningen og hvor vi lægger fokus i forskellige perioder.

 

Når vi undersøger, hvad eleven “gør”, når han/hun læser, ser vi også på, hvilken sværhedsgrad en bog må have for, at eleven øver sig netop der, hvor han/hun er i sin udvikling. Her bruger vi et “lix” system. Let-læsningsbøger er ofte påført et lixtal, hvilket er brugbart, når man som lærere og forældre skal vejlede og hjælpe barnet med at finde bøger til selvstændig læsning.

 

Vores rettesnore på dette felt er sat efter læsekonsulent Karin Erbos mål for læsning. På følgende klassetrin kan man, hvis ens barn har en forventelig læseudvikling, navigere efter følgende mål:

 
1. klasse = Lix 5 - 10
2. klasse = Lix 10 - 15
3. klasse = Lix 15 - 20

 

Hvis skolen vurderer, at en elevs samlede læsekompetence kræver en ekstra indsats, vil man som forældre blive kontaktet, så vi i fællesskab kan hjælpe jeres barn bedst muligt.

 

 

06.png

 

Elev i 1. klasse læser ”Jans træ”, som er en del af ”Ugleserien. Lix er 3,0, hvilket er passende for en elev i begyndelsen af 1. klasse. Der bruges læsekort, som støtte og ordene læses ved lydering. 

 

 

 

Samarbejde om læsning og råd til forældre

 

Elevernes læsetilegnelse bliver til i samarbejdet mellem skolen og hjemmet. På Rungsted private Realskole lægger vi vægt på, at eleverne gennem skoleforløbet får mulighed for at udvikle deres samlede læsekompetence optimalt. Det gør vi ved at følge læseforskningen og elevernes udvikling og iværksætte relevante læsetiltag for både den enkelte og for klasserne. Dette samspil kan mere poetisk udtrykkes ved Søren Kierkegaards tanker om at flytte et menneske:

 

“Vil man flytte et menneske, må man møde ham der, hvor han er.”

 

Det er et læringssyn, der befinder sig inden for det “konstruktivistiske” og handler om, at et barn sammen med en kompetent voksen eller en mere kompetent kammerat “ledes” videre i og til nærmeste udviklingszone.

 

De “kompetente” voksne er både os som lærere og jer som forældre.

 

 

Hvad gør skolen:

 

I Forskolen arbejdes der med læseforudsætninger med særligt fokus på “de 3 alfabeter” som er beskrevet i afsnittet om “Læseforudsætninger”. I første klasse videreføres dette arbejde gennem fælles og individuelt læsearbejde.

 

Det fælles læsearbejde i klassen sker blandt andet via materialet “Den første læsning”. Teksterne i denne bog er meget lydrette, hvilket betyder, at ordene kommer af sig selv, når bogstavlydene siges efter hinanden. Hermed automatiseres denne proces, det er at trække lydene sammen til et ord. Teksternes indhold er på trods af, at ordene er meget “simple” indbydende og vedkommende. Der er også mange flotte og sjove illustrationer, så materialet rummer samlet set muligheder for at arbejde med begge sider af læseligningen, som er nærmere beskrevet i afsnittet “Viden om læsning”.

 

De fælles læsetekster er udgangspunktet for undervisning i læsestrategier og sprogligt arbejde. Det er ikke alle elever, der er samme sted i udvikling, hvorfor det også er vigtigt at tilrettelægge et individuelt læsearbejde. Det betyder, at eleverne læser tekster på netop det niveau, hvor de hver især aktuelt befinder sig. Når vi i skolen, vælger bøger til individuel læsning, bruger vi observationer om læseudvikling og lix-tal. Det kan I læse mere om i afsnittet “Viden om læsning”. 

 

 

Hvad kan I gøre:

 

Når I hjemme skal vælge bøger, der er passende til læsetræning, kan en ledetråd f.eks. være lixtal. I kan også lade jeres barn læse højt for jer. Hvis barnet laver ca. 3 stop pr. side er bogen passende. Her vil jeres barn arbejde med det, de allerede kan - dvs. automatisering og de vil træne læsestrategier. Er der mere end 3 stop pr. side, kan bogen være for svær og indholdet blive meningsforstyrrende for barnet. Gentagelse er et nøgleord i forhold til at få en sikker og hurtig afkodning, så den samme bog må meget gerne læses flere gange.

 

Mange forældre spørger ofte, hvor lang tid man skal læse og lave sprogarbejde ad gangen. Det er lidt svært at svare præcist på, da der i det daglige er mange gyldne øjeblikke, som man kan gribe, hvor der er masser af læring. Det kan være, når man laver mad sammen, at man på en overartikulerende facon taler om, hvad man laver og sætter relevante lyde på. “Vi sskkrrrællerr (skræller) ggulllerrrøddderr) (gulerødder)”. Man kan “bakke snagvendt” (snakke bagvendt) f.eks. sige “ti-li-po” i stedet for politi eller “bod-fold” i stedet for fodbold osv. Ved at vende ordene om, arbejder barnet på en legende måde med flere niveauer af sprogarbejde.

 

Det mere strukturerede lektiearbejde i læsning kan organiseres ud fra en håndregel om, at et barn fra 5-6 år kan rumme 10-20 min. ad gangen ved læsning i billedbøger. 1.-2. klasse kan rumme 15 min. ved egen højtlæsning og 3. klasse 20 min. ved egen højtlæsning.

 

Alt dette kan sammenfattes i 5 gode råd til forældre om læsning:

 

1. Læs med dit barn. Peg i bogen, hvor du læser. Stil spørgsmål undervejs og lad barnet genfortælle historien. Digt gerne med i historien. Tal om illustrationerne og at der er en forfatter. Måske kender I flere bøger af samme forfatter eller flere bøger, der handler om det samme.

 

2. Tal med dit barn. Tal om de store og små oplevelser og få barnet til at sætte ord på og hjælp til med nye ord.

 

3. Læs rim og remser. Find gerne 2-3 fjollede bøger, som I kan læse sammen igen og igen. Lær gerne rimene udenad og have fokus på rytme i sproget.

 

4. Snak med barnet om bogstavernes form, navne og lyde. Tal om vokaler, konsonanter og om hvilket bogstav ting begynder med. Tal om skilte, logoer og andre “ordbilleder”

 

5. Skriv sammen med barnet. De er en god ide at lade barnet skrive huskesedler, indkøbslister, julekort og fødselsdagskort, og man kan være sekretær for sit barn, når det tegner. Når barnet arbejder med stavning og skrivning arbejder det også med læsning.

 

Det er vigtigt at understrege, at alle disse læseaktiviteter helst skal falde naturligt og være tilpasset barnet. Der er dog nogle børn, der responderer bedst på, at man sætter en tidsramme og har et stopur med, så de kan se, hvor længe en læse/sprogaktivitet varer. Det er naturligvis også i orden.

 

I skoleåret 2017/2018 har RpR fokus på ordene nærvær, vilje og tålmodighed. Disse tre områder er nøgleord, når vi taler læsetilegnelse og læring. Læsningen bliver til i samspillet og nærværet med en voksen, og man skal mobilisere både vilje og tålmodighed for at holde læsemotivationen intakt. God læselyst til alle jer alle!

 

 

07.png

 

Der hyggelæses Halfdans Rasmussens ABC. Rimene er næsten lært udenad efter mange oplæsninger. Især ”K” om ”Kanonkongen Knold, der var gal som en trold” vækker lykke”.

 

 

 

Læsevanskeligheder

 

Læseudviklingen går ikke altid, som man forventer. Der er elever, der har en mere langsommelig og besværlig vej ind i skriftsproget end andre. Det bemærker vi hurtigt i skolen og hjemme lægger man måske mærke til, at ens barns udvikling ikke følger de kammerater, der er med hjemme. Det kan også være, at man har flere børn og de har en anden og mere let tilgang til skriftsprogsindlæring. Man skal være varsom med at sammenligne, da alle børns udvikling er unik, og børn nogle gange udvikler sig i ryk. Når vi i skolen oplever, at et barn skal have særlig støtte i læsning, er det fordi vi over længere tid har observeret, at eleven har vanskeligheder.

 

Når en elev har en uransagelig læsevej, får vi ofte spørgsmålet om han/hun er ordblind. Mange forældre finder ro ved at vide, hvad der “er galt” og tænker, at når der er en diagnose, så er der også en “medicin”. Så enkelt er det desværre ikke. Grunden er, at selvom ordblindhed er veldefineret, kan det være et komplekst felt at navigere i. Ikke to ordblinde er ens og derfor skal enhver, uanset karakteren af en læsevanskelighed, have tilrettelagt et særligt forløb.

 

På RpR kalder vi ordblindhed for dysleksi og vi bruger læseforsker Carsten Elbros definition, som er:

 

“Ordblindhed (dysleksi) er markante vanskeligheder med at bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig sikker og hurtig ordafkodning, som igen fører til begrænset læseforståelse. De centrale tegn er mange læsefejl i modstrid med skriftens lydprincip, vanskeligheder med at læse nye ord og langvarige vanskeligheder med stavning.”

 

 

08.png

 

En ordblind gymnasie-elev har lavet et kunstværk, der viser, hvordan bogstaverne driller, når man er ordblind. Bogstaverne varierer i størrelse og bytter plads.

 

 

Der findes forskellige former for testsystemer, der kan pege på, om en elev er ordblind. Der er i 2016 kommet en online ordblindetest fra Undervisningsministeriet, som kan tages tidligst fra slutningen af 3. klasse. Den bruger vi sammen med andre typer af test.

 

Vi er varsomme med at bruge betegnelsen “dysleksi” før barnet går i slutningen 3. klasse. Det er fordi, vi følger Undervisningsministeriets retningslinier for diagnosticering og fordi, vi skal have undersøgt og prøvet mange undervisningsveje af først. Et barn, der befinder sig en smule længere tid end forventeligt i de tidlige læseudviklingsfaser, hvor de er i gang med erkendelsen af skriftens lydprincip, vil have vanskeligt ved sikker og hurtig afkodning samt stavning og skrivning. Det er netop også definitionen på dysleksi. Derfor kan disse forskellige “symptomer” sløre for hinanden, indtil vi vurderer, at der over længere tid har været afsat tilstrækkeligt med støtte ind, og eleven bør have rykket sig.

 

Selvom vi ikke på de yngste klassetrin “diagnosticerer”, lader vi naturligvis ikke bare “stå til”, men støtter eleven med opgaver, der kan bringe eleven videre til en sikker og hurtig afkodning. Vi giver med andre ord den samme “medicin” i form af frekvent og systematisk lydtræning, som man ville gøre, hvis eleven skulle have dysleksi.

 

Det er en gåde, hvorfor nogle mennesker har dysleksi. Forskerne har siden slutningen af 1800 tallet forsøgt at afdække fænomenet. Eftersom læsning er en kognitiv proces, knytter vanskelighederne sig til, at dysleksi har rod i en biologisk “dysfunktion”, som kan være arvelig. Man finder ofte, at dysleksi er et “familietræk”. Efterhånden som hjernen modnes og nervebanerne finder flere veje, overkommer flere børn og unge deres udfordringer, hvis de får den rette støtte.

 

Det er ikke alle børn og unge, der overkommer deres dyslektiske vanskeligheder, men de kan ved specialtilrettelagt undervisning nå gode læseniveauer alligevel. Det kræver vedvarende træning og i nogle tilfælde kompenserende IT-støtte.

 

Man kan have forskellige grader af dysleksi. Der er børn, som har overordentligt vanskeligt ved at tilegne sig skriftsproget og der er børn, der har få, men alligevel specifikke udsving af problemer med sprogets lydside. Udover de dyslektiske træk kan man også have udfordringer af mere sammensat karakter. Det kan blandt andet vise sig ved, at eleven har problemer med hukommelse og sprogforståelse. Disse specifikke og sammensatte problemer gør, at hver enkelt elev skal have et særligt tilrettelagt undervisningsprogram.

 

Når vi lægger disse undervisningsprogrammer, er det på baggrund af en lang række af test og screeninger, observationer over længere tid og måske et samarbejde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). For at sikre os, at vi er så præcise som muligt, evalueres alle elever med særlige læseveje efter Carsten Elbros læsefaktormodel. Den rummer delkomponenter inden for afkodning og forståelse. Undervisningsprogrammerne justeres løbende, sådan at de hele tiden følger elevens udvikling. Det er skolens læsecenter, der hjælper de elever, der har udfordringer med læsetilegnelsen.

 

Det kan være svært at have et barn, der har problemer med at tilegne sig skriftsproget. Det kan endda være meget svært. Som forældre bliver man bekymret og bekymringerne kan føre til både frustrationer og vrede. For hvorfor bliver det ikke bedre? Hvorfor går det ikke hurtigere, når man nu gør alt, hvad man kan? Det kan være svært at rumme, for måske havde man selv læsevanskeligheder som barn og kender det alt for godt. Omvendt kan det også være, at man selv har været hurtig til at knække læsekoden og kan ikke forstå, at ens barn ikke følger den læsevej.

 

Vores bedste råd er at vise sit barn al den forståelse, som man kan. Undgå at stresse barnet og bak i stedet barnets ihærdighed og indsats op. Også selv om fremgang kan være vanskelig at spore. Undersøgelser viser, at børn med særlige udfordringer ofte bliver mødt med mindre forståelse end børn med en mere forudsigelig læringsvej. Det skal man være opmærksom på, netop fordi de børn, der har vanskeligheder, har særligt brug for støtte, forståelse og rummelighed. Bliver det for svært, så sig det til os. Vi kan ofte bidrage med råd i den forbindelse.