Skolens pædagogiske redegørelse 2016

 

 

Godaften. Jeg vil gerne fra skolens side byde velkommen til årets generalforsamling. Tak til formanden for beretningen. I min pædagogiske redegørelse vil jeg forsøge at give jer et alsidigt indblik i, hvad der gennem det sidste år er sket i de smukke historiske bygninger, som danner rammen om Rungsted private Realskole. Det er min intention, at redegørelsen skal beskrive og rumme de vigtige og værdifulde hverdagsøjeblikke, de lidt større pædagogiske projekter og skolepolitiske tendenser samt sideløbende give et vue over og en fornemmelse af, hvad fremtiden på kortere sigt forventeligt vil bringe på Rungsted private Realskole.

 

Fokus på den danske grundskole er rykket højere op på den politiske dagsorden. Uddannelsespolitik er et område i evig forandring. Skiftende regeringer har sagt, at skoler og uddannelser skulle have arbejdsro til at forfølge langsigtede mål. Virkeligheden har imidlertid været en anden
– politikere har ladet reformer og bekendtgørelser hagle  ned over sektoren uden, at det dog har løst de grundlæggende paradokser og problemer. De politiske intentioner kan være gode nok, men hvis de ikke bliver fulgt op og ført ud i praksis, skader de, mere end de gavner.

 

Politikerne skal have mod til at frigøre sig fra spinkle resultatmålinger og forskningsbaserede metoder, som ikke passer til den danske skole. Når der nytænkes fra øverste instans, er det vigtigt, at vi forholder os til ældre dansk skolehistorie – ellers vil nye initiativer munde ud i rodløshed. Fortier vi dansk skolehistorie og arven efter Grundtvig og Kold, vil det let kunne svække nye initiativer. Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke afliver vores gode skoletraditioner i en tid, hvor internationale undersøgelser styrer uddannelsestænkningen. Vi skal i vores planlægning ikke være slaver af historien, men der skal være et sundt fokus på og en balance i forhold til, at vi heller ikke bliver slaver af ”det nye” i vores iver efter forandring. Vi skal handle ud fra fremtiden, alt imens fortiden bearbejdes og slår rødder, og nutiden spirer frem.

 

Vi har et formål med at holde skole. Som fri privat grundskole er vi forpligtet til at levere en undervisning, der står mål med folkeskolens. Vi skal have et overordnet mål med fagenes indhold og metoder. Disse mål skal fungere som et kompas for, hvor vi er på vej hen, og hvad vi gerne vil have, at eleverne skal finde ud af, opleve, lære og skabe undervejs.

 

Det befriende og underfundige ved undervisningen er, at den skabes i et dialektisk forhold mellem lærer og elev, og her ved vi, at vejen yderst sjælden er snorlige, og at vi ofte havner et andet sted, end vi havde planlagt. I forhold til styring efter specifikke målbare mål skal der være plads til omveje, genveje og nye veje. Vi skal i en vis grad sætte målene fri, og lade dem blive ledestjerner i stedet for spændetrøjer. De ansatte på RpR skal ikke kommandostyres eller nurses med vejledninger til enhver tænkt situation. Det er mit klare indtryk, at alle har det overordnede værdigrundlag under huden – der er med andre ord ikke tvivl om målet. 

 

Forældres engagement i den danske grundskole er en kilde til konstant debat – fordi det både letter og komplicerer skolehverdagen. En ny forening FFFP – foreningen for forældre til elever på fri- og privatskoler har set dagens lys. Foreningens kernefunktion er at arbejde for de mange privatskoleelevers rettigheder og trivsel. De 11 initiativtagere bag foreningen ønsker at støtte op om privatskoler og vil gerne bidrage til, at dialogen mellem skoler og familier bliver bedre, så det ikke ender med en konflikt. Jeg oplever, at alle ansatte på Rungsted private Realskole generelt har en god dialog med forældrene. Vi har en forældregruppe på RpR, der stiller krav, og det har vi det rigtig godt med. I forældregruppen kræves der ofte en mere individualiseret tilgang til det enkelte barn, hvilket er helt forståeligt, så længe det ikke udvikler sig til tunnelsyn, når det kommer til det enkelte barns ve og vel. Klasserne består af mange børn. 

 

Vi skal have høje forventninger til hinanden. Vi skal som skole vise forståelse for kompleksiteten i det at være forældre anno 2016 – men skal lærerne kunne formidle de fag de brænder for, er det en forudsætning, at forældrene bakker op om lærerens rolle. Det handler om at få det til at fungere i klasser med op til 24 elever. Respekt for feriekalenderen, fagene, lektiebyrden – ja, gensidig respekt for aftaler, regler og retningslinjer må kunne forventes på alle niveauer. Vi må endelig ikke sælge ud af egen overbevisninger, fordi der i tiden er en tendens til ”at give lidt slip.” Rollemodellen og eksemplet vil altid være et stærkt pædagogisk middel; hvilket den italienske læge og pædagog Maria Montessori ukueligt beviste gennem en menneskealder, med hovedtessen ”Don’t look at me; look at the way I am pointing.” At se og være sammen med mennesker, der går vejen; at se mennesker, der går foran, vil altid være vigtigt – ikke bare for børn men for os alle.

 

Vi er alle forskellige og den forskellighed, er vi også nødt til at have afspejlet hos underviserne – forudsat, at man lever op til de faglige krav og har fokus på kundskaber. Lærerne på RpR kan noget forskelligt, og det skal de også kunne i fremtiden i kontakten og dialogen med eleverne.

Uddannelse er den vigtigste ingrediens i opskriften på den gode lærer. Skulle vi som skole pege på én egenskab, der kendetegner den gode lærer, vil det være stærk faglighed – man skal imidlertid være forsigtig  med at fremhæve én kvalitet frem for andre. Alle er overordnet enige om, hvad en god lærer er: Det handler om evnen til gennem begejstring og faglig fundering at kunne formidle – og samtidig have blik for den enkelte elev. En alsidig omgang med faget akkompagneret af alvor og underspillet lune. Det ansporer elevernes lærelyst. Lærerne skal have tid til at være ”den gode lærer” – det kræver forberedelse. Lærerne må ikke have følelsen af hele tiden at være bagud og halse efter. Det giver en forjaget måde at arbejde på, som vi ikke kan forsvare over for vores kerneydelse og ydermere en ubehagelig følelse af utilstrækkelighed. Skal flere opgaver nås på kortere tid, vil lærerne opleve, at de mangler et professionelt råderum, hvor de kan stoppe op og bruge deres dømmekraft. Lærerne efterspørger generelt ikke mere fritid – men mere fri tid til at være professionel lærer i, tid til at tage sig af konflikter, mistrivsel og andre uplanlæggelige sider af livet på en skole. Vi skal skabe rum til eftertanke, ellers skaber vi en hverdag − en skoledag, hvor der er stor risiko for idéfattighed. Tid til ordentlighed og fordybelse giver glæde, og det er videnskabeligt bevist, at folks kognitive formåen er klart bedre, når de er i godt humør.

 

De private skoler får ofte skudt i skoene, at vi er asociale mødesteder for ressourcestærke børn og deres forældre. Vi vil gerne tage et socialt ansvar og gøre en helhjertet indsats for, at skolen er gennemsyret af og signalerer rummelighed – men som tidligere nævnt i en lidt anden sammenhæng, må vi endelig ikke give køb på vores overordnede værdier. De private skoler har deres berettigelse – det er vigtigt, at forældre med udgangspunkt i værdier og overbevisninger frit kan vælge skole til deres barn. De danske privatskoler skal ikke udelukkende finde sammen om at beskytte vores forskellighed, vi skal i et balanceret samarbejde udvikle vores skoler. Vi skal forsvare vores frihed, og være opmærksomme på, hvordan vi forvalter den i fællesskab – det er vores fremtidige legitimitet over for offentligheden og over for forældrene. Vi skal ikke bare kopiere folkeskolen men være et reelt alternativ. Skal den danske grundskole udvikle sig i en positiv retning de næste år frem, kræver det en sund konkurrencesituation. Vi vil gerne samarbejde med folkeskolen og agere som en engageret og aktiv del af vores brede grundskolesystem.

 

På mange folkeskoler og frie grundskoler er der også i år blevet sparet på lejrskoler og ekskursioner. I kollegiet på RpR er der en bred enighed om, at lige netop de særlige 

øjeblikke, der opstår på de ture gør, at eleverne får et bredere og mere nuanceret syn på sig selv og andre. Den største udfordring i forhold til det er, at klasserne uundgåeligt skal have vikar på, når der i dagligdagen er for meget Leben. Jeg har selv ved flere lejligheder holdt højstemte taler om faglighed – og balancen er alfa omega i forhold til lige netop dét dilemma. Vi skal være ekstra opmærksomme på, at det kun er undtagelsesvis, at klasserne får vikar. Alle på RpR har meget på hjertet i forhold til eleverne, vil mange spændende ting med eleverne – men det har været og skal også fremadrettet være lektioner med boglig fordybelse, som kendetegner hverdagen.

Vi udsætter børnene for et sandt bombardement af indtryk – vi søger at erobre deres hjerter og hjerner med ord. Listige ord. Stolte ord. Med ordene på væggen har vi gerne ville skabe et fælles fokus på nogle af de ord, der er vigtige for at skabe en god skoledag. Vi startede med 23 ord, i år har vi skåret det ned til 10 og i skoleåret 2016/2017 vil vi holde fast i diamanten: dannelse, uddannelse, trivsel og faglighed og herudover vil RO, OMHU og YDMYGHED komme i centrum. Vi skal skabe en rolig start på dagen. En start, hvor det i højere grad er eleverne, der møder lærerne end omvendt. Vi skal sørge for, at dagen er kendetegnet ved forudsigelighed, genkendelighed og struktur – det giver RO. Vi skal sætte ind i forhold til antallet af vikartimer – også selv om langt størstedelen af vikartimerne på RpR finder sted på grund af spændende undervisningsprojekter. 

 

Tiden tillader ikke, at jeg går i dybden med alle de mange interessante og udviklende aktiviteter der er løbet af stablen i indeværende skoleår – men jeg vil gerne liste et lille udsnit af dem op: Mobilfri uger, markedsdag, halloween, andespil, luciaoptog, fastelavn, lysfest, skriveforløb med Cecilie Ecken, foredrag med Lola Jensen og Troels Kjær, forfatterbesøg af Mette Finderup og Dennis Zimakoff. Det har på alle måder, været et begivenhedsrigt år.

 

Da den nuværende regering trådte til, blev vuggestuer og børnehaver en del af undervisningsministeriet. Regeringsrepræsentanter talte varmt for den konstruktion, fordi den var udtryk for et helhedssyn på børn og en erkendelse af, at børnene lærer meget, allerede før de kommer i skole. Nu kunne undervisningsministeriet følge børnene fra ble til ph.d. Fra næste skoleår starter vi miniforskole fra august. Vi ønsker at lette overgangen fra børnehaven til forskolen og ikke mindst at give de skoleklare børnehavebørn et udfordrende alternativ. Vi er overbevist om, at vores helårlige miniforskoleprojekt har meget at byde på for nysgerrige børn, og vi er opmærksomme på den vigtige balance mellem voksenstyrede aktiviteter og fri leg. Miniforskolen på RpR skal ikke bare udgøre et ”værested” men et ”lærested” med fokus det sociale, det motoriske, det vidensmæssige og det sproglige. Personalet i miniforskolen og i borgen har også i år skabt en tryg og lærerig start for de yngste elever på RpR. I har givet dem det bedste afsæt for deres videre skoleforløb. Det ser vi og påskønner.

 

Som led i udviklingen af børnenes fritidsliv på RpR starter vi også et andet nyt og spændende projekt fra august. Vi etablere en skov- og natur-SFO med navnet ”Junglen”. Ideen er hentet fra skovbørnehave-konceptet. Tanken er, at børnene kommer tættere på naturen og lærer at bruge den og værne om den. Børnene oplever årstiderne skifte – de skal se, føle, høre, dufte og smage. ØnskeØens personale med Otto i spidsen giver børnene et rum til, at fantasien og nysgerrigheden kan få frit spil. Vi værdsætter glimtet i øjet og engagementet.

 

Ser vi på skolens pædagogiske og faglige tilbud til eleverne har skoleåret 2015/2016 virkelig været et godt skoleår, hvor man tydeligt har kunne mærke lærernes evne til at ”forføre” eleverne.  Der har været retning i den daglige undervisning og bevidsthed om, at et fag uden metode er lammet. Vi ved, at skal vi højne undervisningseffekten kræver det feedback og feedforward – det giver det enkelte barn lyst til at lære mere og nyt og er med til at gøre, at vi får reflek-
terede og velformulerede elever. 

 

Vi har altid store forventninger til afgangsklasserne,
ja faktisk skyhøje forventninger – vi vil så gerne have, at de klarer sig godt. Sidste år var bemærkelsesværdigt flot med et gennemsnit i de skriftlige eksamener på 9,3 og i de mundtlige på 9,8 – det var imponerende flot. Det er trygt i forhold til kursen at se, at de elever, vi dimitterede i sommer, klarer sig fortrinligt i deres videre uddannelsesforløb. Grundlæggende fortæller det, at hvis vi har ambitioner på elevernes vegne, hvis vi skaber det rigtige miljø, hvis vi vil noget med eleverne, så kan vi presse dem – lige lidt mere. I iveren for at udvikle og dygtiggøre det enkelte barn, skal vi være opmærksomme på deres individuelle særkende og værne om den integritet, som hvert barn har krav på – vi skal have respekt for de forskelle, som gør hvert menneske unikt.

 

Som led i Rungsted private Realskoles pleje af særligt talentfulde elever, blev skolen i det tidlige forår medlem af TalentCampDK. Foreningen understøtter og fremmer udviklingen af de dygtigste 10 % af eleverne i grundskolen. Allerede i april kunne vi for første gang sende 9 elever fra 8. og 9. klassetrin på en forlænget weekend med fokus på faglig udvikling men også en weekend som bød på kulturelle oplevelser og nye venskaber med talentelever fra landets øvrige medlemsskoler. RpR vil fremover tre gange om året sende sende ca. 6 elever fra hvert af klassetrinnene fra 7., 8. og 9. klasse på TalentCamp i enten dansk, matematik eller engelsk. Megen forskning peger på, at det er timerne på træningsbanen, det er indsatsen, det er udholdenheden og det er vedholdenheden, det primært handler om. Talent er ikke enten medfødt eller tillært, det er både og, men det er viljen, der gør forskellen.

 

Resultaterne opstår som et biprodukt af den rette adfærd. Lærerne på RpR er professionelle, velforberedte, omsorgsfulde og tydelige. Der skal lyde et rungende tak for den indstilling i møder børn, forældre og kollegaer med hver dag. 

 

Den 1. april stoppede Mikkel Kofod på RpR – det var 

desværre ikke en dårlig aprilsnar. Mikkel havde været 

på skolen i 15 år, og var afholdt af alle. En magisk underviser,  altid nærværende – en talentfuld leder. Jeg håber, 

at Allerød privatskole med Mikkel ved roret bliver en 

stor succes.

 

Samme dag som Mikkel stoppede startede Lotte Ostenfeld, vores tidligere afdelingsleder, som ny viceskoleleder på RpR. Der var bred enighed i bestyrelsen om, at Lotte var den helt rigtige afløser. Lotte er ambitiøs, kyndig, struktureret – en dygtig formidler. Kollegiet er utrolig glade for beslutningen – og jeg glæder mig personligt meget til, at vi sammen skal gå forrest.

 

Afrundingsvis skal der lyde en tak til bestyrelsen for det store stykke arbejde, I har ydet det sidste år. Vi har et fælles mål; at RpR skal være en højborg for børn, ansatte og forældre. Bestyrelsens arbejde har i det foregående år handlet meget om den fysiske ramme, etableringen af en stærk organisation og økonomisk stabilitet. Rungsted 

private Realskole er et fælles projekt, som aldrig bliver bedre, end det vi sammen løfter det til. Tak for et blomst-
rende, inspirerende og udbytterigt samarbejde.

 

Vi har et virkelig stærkt elevgrundlag på Rungsted private Realskole – så vi skal præstere. Hovedindgangen til RpR skal signalere, at man skal strække sig for at komme ind i ”Lærdommens hus”. Der skal være en klar forventning om, at når man træder ind her, så skal man gøre sig umage for at præstere – om man er leder, lærer, elev eller forælder.

 

Lad os skabe en skole, der tager udgangspunkt i vores fremadrettede, fortidsbestemte nutidighed. En skole der giver eleverne viden og mod på at have holdninger og perspektiv. En skole hvor eleverne bliver rustet til at indgå i fællesskaber – bliver frie og engagerede samfundsborgere, der tør sætte en højere dagsorden end dem selv. En skole hvor eleverne får indblik og indsigt i kulturelle og samfundsmæssige forhold og lærer at forholde sig kritisk. En skole der emmer af RO, OMHU, YDMYGHED og traditionel læring. En skole hvor eleverne lærer at fordybe sig og være nærværende. En skole hvor vi husker engagementet i hinandens ve og vel – vi må ikke glemme at tænke på hinanden. En skole med stærke rødder og fremtidshåb. En skole hvor eleverne sendes videre med klassiske dyder og moderne færdigheder.

 

Vi skal gøre, hvad vi siger − sige hvad vi gør. Vi lover at gøre vores bedste. Tak for ordet.

 

 
René Leiholm, Skoleleder