Skolens pædagogiske redegørelse 2015

 

 

Godaften og velkommen til årets generalforsamling. Tak til bestyrelsesformanden for beretningen. Det er i år tredje gang, at jeg har fornøjelsen af at aflægge min pædagogiske redegørelse. Det ser jeg altid frem til, det er spændende og vigtigt med en beskrivelse, en vurdering, en evaluering af, hvordan året er gået. Den mundtlige redegørelses formål er at sætte det seneste års begivenheder i et perspektiv - men det er bestemt også min intention at bruge lidt energi på at tale om, hvad fremtiden på kortere sigt forventeligt vil bringe på Rungsted private Realskole. Det historiske udgangspunkt kan vel vanskeligt være mere passende end skolens, dvs. undervisningspligtens 200 års fødselsdag, som blev fejret det forgangne år.

 

Den danske grundskole har i udpræget grad været genstand for debat alle steder og på alle niveauer – i folkemunde, i samfundet, i allerhøjeste grad i medierne og blandt landets politikere de sidste år. Det har resulteret i anbefalinger, regelændringer, love og reformer. Indeværende skoleår har været et turbulent, begivenhedsrigt og opsigtsvækkende skoleår for grundskolen og i særlig grad for folkeskolen. Selvom vi som privatskole ikke på samme måde som den offentlige folkeskole, er bundet af en ambitiøs folkeskolereform og til dels af lov 409, er det indlysende, at hele debatten, og det der sker i folkeskolen, alt andet lige, har en afsmittende effekt på de frie grundskoler. En stærk folkeskole går hånd i hånd med et frit skoletilbud. Jeg ser faktisk folkeskolen og de frie grundskoler som hinandens forudsætninger frem for hinandens modsætninger. Vi har en smuk og grundlovsfæstet tradition, der giver forældre ret til at få undervist deres børn efter andre pædagogiske, kulturelle og ideologiske principper, end hvis de havde valgt folkeskolen. Det er min overbevisning, at det styrker vores samlede grundskole. Man kan ligefrem være af den holdning, at de mange forskellige grundskoler er et udtryk for den ytringsfrihed, vi alle – herunder såvel folkeskolen som de frie skoler – skal kæmpe for at bevare.

 

Der er sket et paradigmeskifte, hvor skolen først og fremmest ses som en virksomhed. Den overordnede mission er at styrke Danmarks konkurrenceevne. Ud med det humanistiske dannelsesideal, ud med det grundtvigske og løgstrupske dannelsespladder og ind med Pisa-test, dokumentationskrav og evalueringsplaner i en grad, der kan gøre, at jeg kan være bekymret for, at tiden og resurserne bliver brugt forkert. Ind med det, der kan tælles, måles og vejes. Som nævnt mange gange før, skal vi på Rungsted private Realskole, lære at måle det vi virkelig værdsætter, frem for at værdsætte det, der let kan måles. Vi skal gøre målene operative i den forstand, at der kan måles på dem. Målbare mål er vejen frem. Vi skal bruge vores frihed til at opstille de helt rigtige mål for vores skole, det er frihedens forpligtelse.

 

Fagene er på vej til at blive automatiserede i en hidtil uhørt grad – i evidensbarseringens navn. Vi skal som skole følge nøje med i forskningen på grundskoleområdet og skabe en evidensinformeret praksis. Vi skal være påpasselige i forhold til “fagligheden og anstrengelsens poesi” og selvsagt sætte fokus på, hvordan vi udnytter vores frihedsrum til at skabe et højt læringsudbytte for eleverne. Rungsted private Realskoles forståelse af faglighedsbegrebet og vores dannelsessyn skal også i fremtiden gøre os til en højt præsterende skole.

 

Elevernes trivsel, elevernes læring og selve undervisningen er og bør altid være kerneopgaven på Rungsted private Realskole. Det indebærer nødvendigvis, at de lærere, der skal forberede, gennemføre og evaluere undervisningen, bliver de centrale aktører i skolen. Lærernes arbejdstid er ikke 100 procent normaliseret på RpR, og vi tror overordnet set ikke på ufleksible arbejdsforhold i en tid, hvor fleksibilitet er altafgørende. Et godt skolemiljø kræver, at lærerne på RpR har “tid til” at være til stede. Man kan ikke se nogen, hvis man ikke selv er der, og man kan ikke skabe social og akademisk trivsel, hvis man ikke har tid. Lærerne skal have et udstrakt råderum og mødes med velvilje og lydhørhed. Lærernes forberedelsestid består så vidt muligt af sammenhængende perioder med de bedst tænkelige betingelser for at forberede en pædagogisk og didaktisk gennemtænkt undervisning.

 

Fra politisk side er der i tiden et krav om individuelt læringsmålsstyret undervisning. Det forventes, at læreren forud for den enkelte undervisningstime skriftligt har beskrevet de kontrollerbare mål nøje for hver enkelt elev til stort set hver enkelt lektion i forhold til hundredevis af centralt fastsatte mål. Som tidligere nævnt skal vi på RpR være årvågen i forhold til, om vi bruger tiden rigtigt. Lærerne på RpR skal uden tvivl holde sig nogle overordnede mål for øje. Læringsmål, feedback og synlig læring er et must, men mængden af variabler der spiller ind i en undervisningstime er uoverskuelig, og her er det vigtigt at understrege, at den dygtige og velforberedte underviser griber dagen og bryder monotonien. Det er aldrig til at forudsige, hvor den værdifulde inspiration vil opstå og hvilke uventede problemstillinger, der vil byde sig til. En lærer der ALTID følger sin plan uden plads til impulsive og spændende faglige sidespring keder eleverne ihjel.

 

Lad mig, inspireret af Niels Christian Sauer, en ivrig debattør af grundskolen, sammenligne en lærer med en kok. I disse ligestillingstider vil jeg tage mig den frihed at skifte mellem de personlige pronominer han og hun. 

Kokken skal tilberede og servere  mad, læreren undervisning. En dygtig kok bruger ikke en kogebog. Han ser sig om: Hvilke ingredienser har jeg til rådighed lige her og nu? Hvilke spændende råvarer er der adgang til? Hvilken hjælp råder jeg over? Han lader sig inspirere, han tager chancer, og han bruger sine åbne sanser. Har nogen set Rene Redzepi eller Claus Meyer tjekke opskriften under udfoldelsen af deres kogekunst?

På samme måde tager den dygtige lærer bestik af situationen minut for minut. Hun er selvsagt velforberedt, og har en plan at falde tilbage på, hvis inspirationen skulle glippe, men er dog hele tiden opmærksom på elevernes reaktioner. Som klasseleder suser hun ikke bare ud af hovedvejen med fast greb om bussens rat, mens hun ignorerer børnene, der sidder og hopper i sæderne og råber: Stop, stop, stop! Vi vil ud! Hun ved, hvor de spændende udsigtspunkter og sideveje er. Hun stopper op, lytter og træder ud i fagenes landskaber sammen med eleverne.

 

Det er heldigvis ikke de store skolepolitiske temaer eleverne på RpR har mærket til i deres dagligdag. Skoleåret har igen i år budt på mange trivselsskabende, relationelle, fagmæssige, boglige, akademiske, kreative, håndværksmæssige, innovative og fysiske oplevelser. Dagligdagen på RpR er gennemsyret af spændende og motiverende undervisning, og både bevidst og ubevidst bliver der arbejdet med elevforventninger, klassediskussioner, feedback og relationsdannelse lige efter John Hatties smag. 

Novemberugen havde det overordnede tema ”Kroppen”. Et evigt aktuelt tema, som vi i stor udstrækning prioriterer i vores hverdag og i hele timemodellen. Idræt er blevet et eksamensfag. Det er vi gearet til, idrætsundervisningen på RpR er meningsfuld, og den understøtter elevernes bevægelsesglæde.

 

2014/2015 har været et skoleår, hvor musik - i særlig grad kor, er blevet opprioriteret på RpR. Over 200 elever fra ni forskellige skoler fra Hørsholm og Fredensborg kommune deltog i et stort anlagt korstævne på Fredensborg skole i slutningen af april. Finalen på selve dagen var en fælles koncert med den samling sange som komponisten Sisse Skovbakke har komponeret.

RpR deltog med små hundrede elever og det var en forrygende oplevelse at se dem optræde og mærke det sammenhold og den glæde, musikken var med til at skabe. Glimtet i øjnene viste, at børnene var stolte og glade for at høste frugten af det hårde stykke arbejde, der havde været lagt i timerne op til selve dagen. Musik og rytme er en vigtig del af børnenes udvikling. Musik styrker motorikken, fantasien og hele den emotionelle udvikling. 

 

Morgensang er en rigtig god tradition, som vi skal værne om. Der er så mange positive lag i morgensang – det en stemningsfuld og nærværende måde at starte dagen på. Jeg nyder, når eleverne virkelig synger med, ja faktisk kan jeg blive helt rørt, når det hele går op i en højere enhed. Vi synger så mange smukke og livskloge sange, som har et vigtigt budskab, f.eks. ”De små børns smil”, ”Plant et træ”, ”Imagine”, ”Forårsdag”, ”Linedanser”, ”Du, som har tændt millioner af stjerner”, ”Børn er stærke frø, som spirer”, ”Livstræet”, ”Når jeg bliver gammel”, ”Lygtemændenes sang” og ikke mindst ”Skolens sang”. Med vores meget forskellige røst ånder vi på bogstaverne, så de får liv i tilhørerne og bliver til en indre film. Sangen er vigtig i forhold til børnenes sproglige udvikling og er med til at stimulere det, der kan være meget vanskeligt, nemlig at fange det, der står mellem linjerne.

 

Umiddelbart efter vinterferien kom ”ordene på væggen” op i morgensangssalen. 23 ord der i dagligdagen skal være med til at minde os alle sammen om, hvad der vigtigt for, at vi får en god skoledag. Ord vi kan tage udgangspunkt i, ikke hvis men når, der sker nogle gode og mindre gode ting på skolen. De har talt om ordene i det lille og store elevråd, diskuteret hvilke ord, der er allervigtigst. Tanken er, at efter sommerferien vil de 23 ord være blevet til 6-8 ord, som vi skal have særlig fokus på i skoleåret 2015/2016. 

 

Ordet ”LEG” står ikke på væggen – men ikke desto mindre, er det virkelig vigtigt, at vi skaber små sammenhængende ”tidslommer” i børnenes travle hverdag, hvor de kan lege alt fra ”alle mine kyllinger kom hjem” til ”superhelte”. Vi skal hjælpe med at holde liv i legekulturen – men børn skal naturligvis have lov at lege, uden der altid er et voksenstyret fokus på, at børnene skal lære noget bestemt med legen. Og omvendt skal vi også guide, for i legen er der typisk, og helt naturligt, nogle der er højere i hierarkiet end andre – og hvor meget alsidig udvikling er der lige i altid at være lygtepæl eller hund? Den balance har personalet i SFOén god føling med, og det er dejligt, at vi som skole har muligheden for at holde fast i et fantastisk tilbud i forhold til elevernes ”fritid”. Der sker mangt og meget i ØnskeØen - børnene stortrives i den pædagogisk reflekterende praksis, der tegner dagen på Danmarks smukkeste Ø – med et varieret men meget behageligt klima.

Et klima der får eleverne til at blomstre op grundet en masse individuelle og fælles succesoplevelser.

 

Vi har ikke kun nogen af Danmarks bedste elever vi også nogle rigtig gode forældre. Det store forældreengagement er et af de væsentligste parametre for, at vi kan få succes. Forældre må ikke alene se skolen som et tilbud til deres egne børn, men som en patriotisk demokratisk værnepligt, som er livsnødvendig. I skal som forældre bidrage til den gode dominerende historie om skolen og være med til at skabe respekt og ærbødighed over for skolen.

 

Eleverne på RpR skal klædes på til at kunne begå sig i det globale samfund, de er en del af uden for hækken på Vallerød Banevej 23. De skal kunne navigere klogt og sindigt i et socialt og kulturelt broget landskab. Det kræver, at de har en høj grad af konfliktforståelse, stærke kommunikationsfærdigheder og evner til at formulere klare sociale spilleregler – men ikke mindst en høj grad af empati.

 

Kikkerten skal indstilles på børnenes udvikling, det skal være målobjektet, om dem handler det hele. Vi skal gå foran, bagved og ved siden af børnene. Agere autentisk og arbejde vidensbaseret med den enkelte elevs såvel personlige som faglige udvikling og holde os for øje, at i det skal barnets viden om sig selv også i spil. 

 

Vi skal danne og uddanne skolens elever til jobs og virksomheder som endnu ikke eksisterer, teknologier der endnu ikke er opfundet og til at løse problemstillinger, der endnu ikke er erkendt. Men vi må ikke glemme de dybe tallerkner, vi allerede har i skabene. Vi skal tage bruge den monstrøse erfaring der er i vores personalegruppe. Vi må ikke blive så forhippede på at tyde fremtidens behov, at vi glemmer at ruste børnene med de menneskelige og faglige kvaliteter, de skal bruge til at takle de udfordringer, de står i nu og her. 

 

Som undervisningskonsulent Nanna Tolborg udtrykker det: ”I rejsen gennem livet er forruden stor og bakspejlet lille, men faren og uheldet lurer forude, hvis vi ikke orienterer os i begge. Vi skal flytte os, vi skal som skole turde lægge fremsynet strategier – indtaste rejseplaner i vores navigationsapp som ikke er prædestinerede af Finland, Canada eller Kina”. 

 

De startegier og visioner skal vi lave i en tæt dialog med alle skolens interessenter.  Det er vigtigt, at skolens ledelse, skolens lærere og skolens pædagoger finder hinanden i et fælles ejerskab, til det at skabe den bedste skole – et fornyet håndslag om at skabe ledelse og arbejdsformer på en måde, der fremmer elevens læring og dannelse, og samtidig stimulerer et professionelt arbejdsmiljø og arbejdsliv.

 

Skolen er på mange måder et spejl af samfundet - og i skolen lægger vi også kimen til, hvordan samfundet udvikler sig. Vi tror på, at det betaler sig at gøre sig umage. Vi tror på, at det betaler sig at øve sig. Vi tror på, at det er sundt at sigte efter at blive dygtigere. Vi tror på, at man ikke tager skade af at anstrenge sig – eller at stræbe efter at gøre sit bedste til hver en tid.

 

Inden jeg runder af, skal der herfra lyde en stor tak til den samlede bestyrelse for den indsats, I har ydet det sidste år. For det medspil og modspil I har givet og for den store tillid, I har udvist. Til Karsten Søderberg, som har valgt at træde ud af bestyrelsen her i aften, skal der lyde et varmt tak -  din passion, din ihærdighed og din altid ægte interesse og nysgerrighed har været inspirerende. Din sparring har betydet meget. 

 

Alle ved, at det at blive mødt af en lærer, der tror på en, kan være et møde, der er afgørende for livet. Lærerne på RpR fortjener at blive mødt med stor anseelse, respekt og påskønnelse. Tak for indstillingen og indsatsen. Tak til personalet i miniforskolen og ØnskeØen for det bemærkelsesværdige arbejde. 

 

Tak til ledelsesteamet og administrationen der er tydeligvis ”kærlighed og glæde i aktiviteterne” – I gør en forskel. 

 

Vi skal bruge vores frihed til at opstille de helt rigtige mål for vores skole, det er frihedens forpligtelse. At afbalancere skoletilbuddet uden at ensrette det – at frisætte og samtidig fordre, forvente og forlange. Det er let at forstå – og sværere at forestå. Vi lover at gøre os umage. 

 

Tak for ordet.

 

 
René Leiholm, Skoleleder