
Morgensang
Morgensang synges på alle klassetrin fra Forskolen til 9. årgang. For de ulige årgange foregår det i de ulige uger, og for de lige årgange i de lige uger.
Grundelementerne i denne tradition er en salme, Fader Vor og en sang. At synge i fællesskab til morgensang skaber en demokratisk tankegang, fremmer følelsen af fællesskab og giver mulighed for at ønske hinanden en god dag, inden skoledagen går i gang. På den måde styrker morgensangen vores værdier: tillid, respekt og ansvarlighed.
En gang om måneden, oftest den sidste fredag, åbnes morgensangen med en mindre koncert, hvor skolens lærerband spiller for lærere og elever. Ved særlige lejligheder, såsom skolens fødselsdag, overrækkelse af Markedsdagens overskud eller valg til elevrådet, afholdes festlige morgensamlinger med korte taler fra elever, lærere eller ledelsen samt musikalske indslag.
Forældre er velkomne til at deltage til morgensang. Der vil dog være særlige begivenheder/morgensange kun for skolens elever og personale i løbet af året. Besked om dette gives via Forældreintra senest tre dage før afholdelse.
