Fredag d. 6. september var skolens elever og lærere inviteret i hallen for at møde skolens nye elevrådsrepræsentanter fra de to elevråd, der skal være med til at forme rammerne for skoleåret. På det efterfølgende elevrådsmøde blev forpersonerne for henholdsvis ”Det lille” og ”Det store elevråd” udvalgt.

Eleverne lytter spændt til elevrådets ambitioner

Til fredagens morgensang var alle skolens elever og lærere mødt op i hallen for at byde velkommen til skolens nye elevrådsrepræsentanter fra skolens to elevråd. Hver især skulle repræsentanterne fra ”Det store elevråd” fortælle om deres engagement og ønsker til skoleårets elevrådsarbejde. På det efterfølgende elevrådsmøde blev det besluttet, at Valdemar fra 9.y er forperson for ”Det store elevråd”, mens Sophie fra 8.y er næstforperson. I ”Det lille elevråd” er Ingrid fra 5.x valgt til forperson, mens Theodor fra 4.y er valgt til næstforperson.

Sang og musik til demokratiets dag

Elevrådene på RpR giver eleverne mulighed for at engagere sig i den dagligdag, de befinder sig i. Samtidig opnår de en tryg og sikker indføring i de demokratiske processer, hvilket blandt andet skyldes, at vi arbejder med to forskellige elevråd. ”Det lille elevråd” består af elever fra 3. til 5. årgang, mens ”Det store elevråd” udgøres af elever fra 6. til 9. årgang. Dermed sikrer vi os, at eleverne dels oplever, at deres stemme er gældende, men også at de er omgivet af jævnaldrende skolekammerater. Begge elevråd er dog funderet i skolens værdier om at skabe en skole baseret på tillid, respekt, ansvarlighed og nysgerrighed.

 


Det lille elevråd

På skolen vægtes elevernes medbestemmelse højt både i undervisningssituationer samt i indretningen af rammerne omkring skoledagene. Den nye, sundere frokostordning samt muligheden for at købe snacks fra en automat i kantinen, er blandt andet resultater af det seneste elevråds arbejde. Initiativet er allerede blevet mødt med særdeles positive miner fra eleverne på alle skolens årgange.

 

Det store elevråd

Og nu er elevrådsrepræsentanterne så vendt tilbage til deres respektive klasser med referaterne fra det første møde efter de første ideer og løsningsforslag er blevet lagt i støbeskeen. Vi glæder os meget til at følge med i, hvilke tiltag de nye elevråd vil iværksætte for at gøre skoledagene endnu bedre her på Rungsted private Realskole.

Skolens elevråd