Eksamen og Sidste Skoledag: Når skolelivet slutter

Ti års skolegang er ved at nå sin ende for 9. klasses eleverne på Rungsted Private Realskole. Eleverne ser frem mod en spændende tid med eksamen, sidste skoledag og ikke mindst translokationen, hvor eleverne dimitterer.

Det er en hård tid for vores elever, der både er håbefulde og ser frem mod en spændende fremtid, men også et liv uden trygge RPR. Sidste skoledag markerer herved ikke blot en afsluttet skolegang, men også en overgang mellem barn og voksen.

Alt dette var dog glemt på sidste skoledag, hvor eleverne klædte sig ud i farverige kostumer og kastede karameller til de yngre elever, der skiftevis råbte “9.v”, “9.x” eller “9.y”. Efter den obligatoriske underholdning med videoer og lærerkonkurrencer sluttede dagen med en fælles skumkamp, hvor alle eleverne hyggede sig og fik også uddelt skum til de deltagende lærere.